Kunde: VisitDenmark
Opgavetype: Film & stillbilleder
Madkultur og dansk natur serveret for Norge & Tyskland
I samarbejde med VisitDenmark og fem danske partnerdestinationer har Solstrejf Studio udviklet en kampagne målrettet Norge og Tyskland, som indfanger de jordnære danske madoplevelser. Oplevelser, der bringer os tættere på naturen og hinanden – og som er lidt særlige for Danmark: Turen til bageren efter godt surdejsbrød, frisk fisk fra kutteren, mad over bål – you name it.
Solstrejf definerede en kreativ retning, der tilgodeser både den norske og den tyske målgruppe. Nordmændene er svære at imponere med skøn natur og kyststrækninger, mens netop dét er et vigtigt pejlemærke for tyskerne. Tyskerne søger de jordnære og hyggelige madoplevelser, hvor nordmændene ofte er på udkig efter noget ud over det sædvanlige. Kunsten var derfor at forene de to perspektiver i naturskønne, madrelaterede scenarier, der tilsammen skaber en inspirerende og autentisk fortælling om dansk mad og natur.
Kampagnen består af to 20 sek. herofilm, nedklippede versioner til diverse platforme samt stillbilleder fra de mange smukke oplevelser.
DOP: David Krøyer
Kreativ udvikling, projektledelse, instruktion, stills & postproduktion: Johan Büchler/Solstrejf Studio